Vismænd havde ikke belæg for kvælstof-udtalelser
Udgivet 7. marts 2012Alle tallene vedrørende kvælstof og miljø i "Økonomi og miljø 2012" er hentet direkte fra rapporter fra Dansk Center for Miljø og Energi.
Når De Miljøøkonomiske Vismænd i rapporten "Økonomi og miljø 2012" udbasunerer, at Danmark halter efter på kvælstofområdet, havde ingen af de vise mænd selv regnet tallene igennem. Alle rapportens oplysninger på miljøområdet stammer direkte fra Dansk Center for Miljø og Energis rapporter.
De Miljøøkonomiske Vismænd fremturer i rapporten "Økonomi og miljø 2012", at det var en fejl, at man har udskudt begrænsningen af udledning af 10.000 tons kvælstof, og at det formentlig vil betyde, at det bliver dyrere at få et godt vandmiljø. Men den konklusion er der intet belæg for i rapporten. Det fortæller fuldmægtig og miljøøkonom hos De Økonomiske Råd, Peter Markus Kjellingbro til www.baeredygtigtlandbrug.dk.
"Vi har ingen beregninger for, hvor meget det kommer til at koste - men det bliver dyrere, hvis man udskyder de 10.000 tons", siger Peter Markus Kjellingbro, og miljøøkonomen fortæller til www.baeredygtigtlandbrug.dk, at alle tallene vedrørende kvælstof og miljø i "Økonomi og miljø 2012" er hentet direkte fra rapporter fra Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) - det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
De Miljøøkonomiske Vismænd har ifølge Peter Markus Kjellingbro end ikke gennemregnet tallene fra Dansk Center for Miløj og Energi, og det bekymrer direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.
"Det vækker bekymring i landbruget, at vismændene føler sig kaldet til at fremføre konklusioner om kvælstofs konsekvenser for miljøet offentligt uden at have set kritisk på datamaterialet bag DCE´s rapporter, der ligger til grund for påstandene. Pressen har lystigt viderebragt rådets anbefalinger til politikerne og befolkningen, så vi må som minimum forlange, at vismændene sætter sig ind i datamaterialet og de bagvedliggende rapporter før de udtaler sig," siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Konklusioner baseret på uholdbart ålegræsværktøj
Når De Miljøøkonomiske Vismænd blindt bygger sine konklusioner på rapporter udarbejder af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, og i særdeleshed på de udregninger der er baseret på ålegræsværktøjet, så er der ellers god grund til at læse rapporten med en sund portion skepsis.
I rapporten "Ålegræsværktøjet i vandplanerne" fra 2011 skriver Naturstyrelsen, at udbredelsen af ålegræs ikke er vokset de seneste 20 år, og det til trods for, at kvælstofudledningen til de danske farvande er mere end halveret i perioden. Ålegræs er altså, stik imod Naturstyrelsens forventninger, ikke en effektiv indikator for kvælstofs indflydelse på vandmiljøet, da tesen har været, at man ved at sænke udledningen af kvælstof ville fremme udviklingen i ålegræsbestanden.
Kritikken af ålegræsværktøjet forstærkes af, at 11 af de 17 målepunkter til brug for ålegræsmålingerne ikke beror på observationer af ålegræsforekomsterne, da ålegræs simpelthen ikke findes her i tilstrækkelig mængde. Derfor beror hele 35 procent af ålegræsværktøjet på modelberegninger og ikke faktiske målinger.
Alternativ til ålegræsværktøjet lå klar i 2008
En målemetode, der overflødiggør det fejlbehæftede ålegræsværktøj som måleenhed i vandmiljøet, lå klar i 2008, men er aldrig taget i brug, da rapporten ikke var færdig "betids nok" til at det kunne implementeres i handlingsplanerne i forbindelse med Vandplanerne, før de skulle sendes afsted til EU. Det var i 2008, nu, fire år senere, er klorofyl-a værktøjet, som det nye værktøj hedder, endnu ikke taget i brug, og det forventes først at blive brugt fra næste planperiode, der løber fra 2015 til 2021.
Danmark har foretaget klorofyl-a målinger siden 1980'erne, altså siden Vandplan I blev sat i søen, men på trods af at et dansk forskerhold i 2008 i teknisk rapport nummer 683, 2008 "Macroalgae and phytoplankton as indicators of ecological status of Danish coastal waters," konkluderede, at klorofyl-a værktøjet med nogle små justeringer kunne bruges som en præcis indikator i det danske vandmiljø, så har det ligget og samlet støv altimens Danmark fortsat gør brug af det fejlbehæftede ålegræsværktøj.
Imens vi i Danmark krampagtigt har holdt fast i ålegræsværktøjet som den mest betydningsfulde indikator til bedømmelse af den økologiske tilstand i vandmiljøet i de indre danske farvande, så har måling af klorofyl-a koncentrationer i årevis indgået i EU's interkalibrering af miljømål.
Klorofyl-a er betegnelsen for mængden af klorofyl-baserede alger i vandet.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
Ser mere om klorofyl-a værktøjet ved at følge linket herunder:
http://www2.dmu.dk/pub/fr683.pdf
