1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Kvælstofindholdet i danske vandløb uændret siden 1992

Udgivet 29. februar 2012

Selv om dansk landbrug har mere end halveret udledningen af kvælstof til vandmiljøet, så har kvælstofkoncentrationen i vandmiljøet ikke ændret sig nævneværdigt i 20 år. Den canadiske forsker, professor David Schindler er overbevist om, at det er fosfor, og ikke kvælstof, der er afgørende for vandets indhold af kvælstof.

Kvælstofindhold i danske vandløb 1970-2010


Fuldskalaforsøg er vejen frem

Danske kvælstofpolitik bygger i for høj grad på laboratorieforsøg, som foregår i små, lukkede miljøer. Det mener en af verdens førende forskere på kvælstofområdet, Dr. David Schindler, professor i økologi. Han siger til www.baeredygtigtlandbrug.dk, at der er behov for at lave fuldskalaforsøg ude i naturen, da man ikke i et laboratorie kan regulere for de naturlige processor, der i naturen udligner forholdet imellem kvælstof og fosfor i vandmiljøet. En proces, der blandt andet foregår ved at cyanobakterier trækker kvælstof ud af atmosfæren, hvis balancen imellem fosfor og kvælstof er gået skævt i vandmiljøet.

Dr. David Schindler har undersøgt processerne i fuldskala sø-miljøer i Canada siden 1969, og hans forskning viser entydigt, at tilfører man fosfor til en sø, så henter søens population af kvælstoffikserende cyanobakterier (blågrønalger) selv kvælstof ned fra atmosfæren for at udligne forholdet mellem kvælstof og fosfor.

Dr. David Schindlers forskning viser, at det er fosfor, ikke kvælstof, der er den afgørende faktor for sundhedstilstanden i et ferskvands vandmiljø.

Hør Dr. David Schindler fortælle om sine studier ved at trykke på filmen herunder.

Error parsing XSLT file: \xslt\uTube/chromeless.player.xslt