1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Vandplaner vil sænke kvælstofniveau i fjordene til under det teoretisk mulige

Udgivet 28. november 2011

Tidligere seniorforsker ved DHI Flemming Møhlenberg mener, at man med Vandmiljøplanerne prøver at sænke kvælstofniveauet i fjordene til under det teoretisk mulige.

Stormøde560 

Flemming Møhlenberg, tidligere seniorforsker ved Dansk Hydralulisk Institut fortalte den 23. november på et møde vedrørende Vandmiljøplanerne i Horsens, at kun to procent af det kvælstof, som ledes gennem Kattegat og Bælterne, kommer fra Danmark og Sverige.

"Langt den største del af næringssalte - herunder kvælstof kommer fra Østersøen. Det er derfor fuldstændig vanvittigt at tro, at man kan forbedre vankvaliteten i indre og ydre danske farvande med at begrænse udledning af kvælstof fra dansk landbrug.


Møhlenberg300_150

 Lorenzen2

Vagn Lundsteen_slides

"Lige meget hvor meget politikerne kræver at landbruget skal reducere udledningen af kvælstof, så kommer vi aldrig til at nå de mål, som tilfredsstiller embedsmændene og politikerne, fordi det ikke er landbruget som er skurken, men derimod de store masser næringssalte, som kommer fra Østersøen, Nordsøen og Skagerak, sagde Flemming Møhlenberg på Bygholm Landbrugsskole.

Kritik af embedsværket

Både Vagn Lundsteen og Poul Vejby-Sørensen rettede en kraftigt kritik af embedsmændene i DMU for manglende vilje for at gå i en konstruktiv dialog om, hvad der var den egentlig årsag til de meget omtalte døde hummere og det tilbagevendende iltsvind.

"Men embedsmændene i DMU vil ikke mødes med os trods talrige invitationer. De har altid en eller anden undskyldning for ikke at møde os, selv om de kun har en halv times kørsel til København, sagde Poul Vejby- Sørensen. "

Det store bedrag

Vagn Lundsteen kunne med slides bevise, at der var så godt som ikke noget indhold af kvælstof i Kattegat i 1986, og at fundet af de døde hummere var et stort bedrag, som ganske enkelt havde til formål at skaffe de grønne organisationer flere medlemmer.

"De døde hummere blev kædet sammen med landbrugets udledning af kvælstof, som igen blev startskuddet til de meget omtalte Vandmiljøhandlingsplaner, der har været os et dyrt bekendtskab, sagde Vagn Lundsteen.

Planteavlskonsulent Helge Lorenzen, Landbo Syd kunne også fremlægge beviser for, at tyske landmænd har lov til at bruge langt mere kvælstof til deres afgrøder end deres danske kolleger.

"I Tyskland er gødningsreglerne desuden bygget op omkring frivillighed og kompensation, sagde Helge Lorenzen."

Af Justinus Johannesen, journalist,  jujo@detstorebedrag.dk