1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Signalforvirring og papegøjesnak

Udgivet 1. marts 2012

Poul Vejby-Sørensen mener at vi i Danmark har en miljøpolitik, der ikke passer til virkeligheden.

Vandløb_stort

I forbindelse med præsentationen af Det Miljøøkonomiske Råds rapport, "Økonomi og Miljø 2012", går overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor, i rette med den førte miljøpolitik. Eksempelvis kaster økonomiprofessoren sig nu pludselig ganske detaljeret ud i bedømmelsen af konkrete miljøtiltag, som i hvert fald ligger et langt stykke uden for hans faglige kerneområde. Han kritiserer, at Danmark har udskudt 10.000 af de 19.000 tons kvælstofreduktion i vandplanerne fra 2015 til 2027.

"Manglnde målopfyldelse og hyppige ændringer i målsætningerne undergraver troværdigheden i dansk miljøpolitik", mener professoren, der også synes, at vi er langt fra at leve op til målet i Vandrammedirektivet. Endvidere efterlyser han nye tiltag, der kan reducere miljøbelastningen med næringsstoffer i vandmiljøerne.

 Han har dog fat i noget væsentligt, når han taler om, at forløbet undergraver troværdigheden i dansk miljøpolitik. Men det hænger ikke sammen med en slap miljøpolitik. Det hænger derimod sammen med en miljøpolitik, der ikke passer til virkeligheden. En miljøpolitik, der helt fra begyndelsen i 80'erne har været skruet forkert sammen, og derfor ikke har virket efter hensigten. 


 Hvorvidt Danmark lever op til Vandrammedirektivet er nærmest en smagssag. Det handler om "god økologisk tilstand", og det kan defineres mere eller mindre fjendtligt. I Danmark defineres det langt mere erhvervsfjendtligt end i vore nabolande og medfører derfor langt større unødvendige omkostninger.

 Når økonomiprofessoren efterlyser reduceret miljøbelastning med "næringsstoffer" i vandmiljøerne, så sandsynliggør han, at hans holdning er kontamineret med input fra Naturstyrelsen og Miljøundersøgelserne. Her taler man altid om "næringsstoffer" som et samlet begreb, når man vil helgardere.

 Men i virkeligheden er det afgørende, hvilke næringsstoffer det drejer sig om. Heri ligger nøglen til forbedring af vandmiljøet og dermed en stor del af selve pointen! Det erkender man efterhånden ude i den vide verden. Men ikke i Danmark, her gentager man dogmerne fra 80'erne igen og igen og igen som ren papegøjesnak - nu åbenbart også med hjælp fra en ellers fornuftig økonomiprofessor. - Tilsyneladende i håbet om, at man kan holde den lammende ubehagelige virkelighed om spildte milliarder på afstand.

 Men sandheden rykker nærmere dag for dag: Økosystemet bøjer ikke nakken, heller ikke for den økonomiske videnskab.

 

Poul Vejby-Sørensen

Cand. agro.

Bæredygtigt Landbrug