Fokus på fosfor kan spare 90% på miljøindsatsen
Udgivet 27. oktober 2011Ved at fokusere på udledningen af fosfor, frem for kvælstof, kan Danmark spare 90 procent på miljøindsatsen for Østersøen og Kattegat.
I Sverige, hvor man har en lignende diskussion om vandmiljøet som i Danmark, går debatten også på fordelingen af ansvaret mellem hovednæringsstofferne kvælstof og fosfor. Professor Lars Hå-kanson og dr. Andreas C. Bryhn fra Uppsala Universitet har netop afsluttet et større forskningsprojekt, hvor de har undersøgt, hvorledes man på en realistisk måde kan begrænse eutrofieringen i Østersøsystemet - herunder Kattegat. Deres løsningsmodel koster i størrelsesordenen 10 % af prisen for den officielle strategi, som landene omkring Østersøen har vedtaget i HELCOM-samarbejdet (Helsingfors-Kommissionen).
Formålet med deres arbejde var netop at fremme en realistisk strategi for bekæmpelse af marin eutrofiering i det nordøstlige Europa. De anvendte data fra Kattegat til at illustrere de grundlæggende principper og processer i forbindelse med næringsstoftransporten i vandet. Ved hjælp af en proces-baseret massebalance-model, CoastMab, kvantificerede de næringstransporten til, inden for, og fra Kattegat-systemet.
Kattegat domineres af Østersøen
Håkanson og Bryhn gennemregnede flere scenarier med henblik på at mindske eutrofieringen i Kattegat. Den langt mest dominerende næringstransport til det bioproduktive overfladevand i Kattegat kommer fra syd (altså fra selve Østersøen), hvilket burde være indlysende blot ved at sammenligne oplandet til Østersøen, herunder Estland, Letland, Litauen, Polen, dele af Rusland, Hviderusland, Tyskland, Finland og Sverige i forhold til det relativt lille opland i Sydvestsverige og dele af Danmark med afløb direkte til Kattegat. De dominerende dybe vandstrømme kommer fra nord (Skagerrak).
Realisme nødvendig
For at en strategi kan betegnes som realistisk skal den kunne forenes med nogle indlysende prakti-ske forudsætninger: For eksempel er det jo ikke realistisk at fjerne alle menneskeskabte fosfor- eller kvælstof-udledninger. I de lande, hvor der allerede er gennemført betydelige næringsstofreduktioner, som har kostet kæmpestore investeringer, vil det blive dyrere og dyrere at reducere de sidste tons.
Den optimale løsning
I det "optimale" scenario, som dette forskningsprojekt peger på, reduceres fosfor med omkring 10.000 tons/år, og indgrebet vil samtidig sænke kvælstof-koncentrationen i Østersøen med 10 %.
Omkostningerne til denne "optimale" strategi anslås til mellem 200 og 420 mio. euro om året, hvis der fokuseres på de mest omkostningseffektive fosfor-reduktioner i forbindelse med de mest forurenede fjorde og kystnære områder. For at opnå størst mulig omkostningseffektivitet, vil det i praksis betyde, at hovedparten af udgifterne skal gå til opgradering storbyernes rensningsanlæg i Estland, Letland, Litauen, Polen samt andre tidligere østbloklande. Og der er muligheder nok: HELCOM vurderede i 2007, at avanceret spildevandsbehandling kun dækker 34% af befolkningen i Estland og Polen, 18% af befolkningen i Letland og Litauen og overhovedet ikke findes i Tjekkiet, Rusland og Hviderusland. Heroverfor står Sverige, Finland, Tyskland og Danmark med dækning på hhv. 86, 80, 85 og 81%.
Da Helcom har vurderet, at en opgradering af spildevandsbehandlingen i de tidligere østbloklande vil begrænse fosforudledningen med 12.400 tons/år, er det realistisk at gennemføre en begrænsning på 10.000 tons pr. år, som den "optimale strategi foreslår. Omvendt er det usikkert at reducere kvælstofudledningerne til Østersøen, da enhver reduktion kompenseres af kvælstoffikserende cyanobakterier. Nogle forskere finder ligefrem, at der er en "risiko" ved at begrænse kvælstof på grund af cyanobakteriernes negative miljøeffekt, fordi de ikke indgår i fødekæden og undertiden er giftige. Selv om kvælstoffiksering endnu kun spiller en mindre rolle for Kattegats vedkommende, er vi tæt på grænsen for cyanobakteriernes reelle aktivitet. Der har således været et stigende antal forekomster i den periode, hvor de danske kvælstofudledninger er blevet halveret.
Kattegat kan hjælpes fra Baltikum
En strategi, hvor fosforudledningerne reduceres med 3.180 tons/år til Finske Bugt, 550 tons/år til Rigabugten og 5.000 tons/år til Østersøen mellem Åland og de danske stræder (og ingen reduktio-ner overhovedet til Det botniske Hav og Den botniske Bugt) er vurderet til den mest effektive fremgangsmåde til at begrænse eutrofieringen i Kattegat. Denne strategi vurderes at bringe eutrofieringstilstanden for Østersøen inklusive Kattegat på niveau med forholdene omkring 1900-1920, inden de store forandringer i næringsstoftilførslerne fandt sted mellem 1920 og 1980.
Østersølandene (HELCOM) har valgt den dyreste strategi
Derimod vil omkostningerne ved at opnå reduktioner på ca. 15.000 tons fosfor og ca.133.000 tons kvælstof om året i henhold til HELCOM-strategien ("Baltic Sea Action Plan"), som blev vedtaget af Østersølandene i november 2007, være 3.300 mio. euro om året. Det vil sige en årlig merudgift på ca. 2.900 mio. euro i forhold til den "optimale" strategi, der anbefales i dette arbejde. HEL-COM-strategien er altså omkring 10 gange så kostbar som den "optimale" strategi.
Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug
pvs@detstorebedrag.dk
