1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Begrænsning af kvælstof forbedrer ikke vandmiljøet

Udgivet 21. oktober 2011

”Der findes ingen forskningsresultater i hele verden som entydigt beviser, at vandmiljøet får det bedre, fordi man begrænser udledningen af kvælstof.”

7

Det siger Andreas Bryhn, docent i geovidenskab på Uppsala Universitet til www. Detstorebedrag.dk

Betydeligt løft

Han understreger, at ud fra de undersøgelser, han personligt har foretaget, skal vandmiljøet I Østersøen have et betydeligt løft, hvis Kattegat, Øresund og ikke mindst de danske og svenske kystnære områder skal få et bedre vandmiljø.

Billig løsning

"Den mest effektive og billige løsning med at forbedre vandmiljøet i de åbne farvande i Danmark øst for Jylland er, at de gamle østlande begrænser deres udledning af fosfor, så det kommer til at ligge på nogenlunde samme niveau som i Nordvesteuropa.


Intet bevis

Andreas_Bryhn

"I Danmark har man gjort landbruget til den store skurk, når vi taler om iltsvind og forurening af havmiljøet, men sandheden er, at man har givet et helt erhverv skylden uden at have de nødvendige beviser. Iltsvindet i de danske farvande kan lige så godt skyldes mangel på rensning af spildevand og slam fra danske og ikke mindst Østeuropæiske rensningsanlæg, som landbrugets udledning af kvælstof. Hvert kystområde har derfor sin egen problematik, siger Andreas Bryhn".

Gødske Østersøen

Andreas Bryhn understreger, at iltsvind også kan opstå på grund af nogle komplicerede faktorer i havstrømmene samt af bølgernes påvirkning af vandmasserne. Den svenske professor Anders Stigebrand, Göteborg Universitet havde for et par år siden et forslag om, at gødske Østersøen med kvælstof, for på denne måde at begrænse antallet af blågrønalger. Han vil udfordre opfattelsen af, at begrænsningen af kvælstof skulle være den rigtige medicin til at begrænse iltsvind og opblomstring af alger i de åbne og kystnære farvande, men konkluderede at en meget billigere metode end kvælstofgødning til havs ,skulle være at fjerne reguleringen om udledning af kvælstof fra land, slutter Andreas Bryhn.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug - jujo@baeredgtigtlandbrug.dk