1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Grænseværdien for Nitrat-N er 11,3 mg/l

Udgivet 23. april 2012

I Danmark har langt de fleste vandløbet indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU - kun et fåtal af danske vandløb ligger over.

GrafVAgn

 Når man gennemlæser danske eksperters utallige rapporter om det danske vandmiljø, så er det meget uklart, hvilket niveau for kvælstof i vandløbene Naturstyrelsen og eksperterne egentlig mener man skal opnå i Danmark. Men klart er det, at jo lavere tallet kan blive, desto bedre mener Naturstyrelsen, at naturen har det. Og det selvom målingerne viser, at vandløb, der ikke er påvirket af landbrug, flere steder har et naturligt indhold af Nitrat - N på mere end 10 mg per liter. Sådan forholder det sig ikke hos vore kolleger i Tyskland og Holland.Grænseværdien for Nitrat i drikkevand og i vandløb er på 50 mg nitrat per liter og 11,3 mg/l når der måles i Nitrat - N. I de omfattende målinger fra danske vandløb, som Bæredygtigt Landbrug har lagt frem for Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg, ligger det gennemsnitlige indhold på ca. 4,5 mg Nitrat - N per liter - eller 19,13 mg nitrat per liter. I Danmark har langt de fleste vandløb altså et indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU - kun et fåtal af danske vandløb ligger over.


Rapport VAgn

Med reference til at de to lande kan godtgøre, at nitratindholdet i vandløbene ligger under et niveau på 50 mg nitrat per liter, eller 11,3 mg/l når der måles i Nitrat - N, har Tyskland og Holland af EU fået tilladelse til at bruge mere kvælstof end direktivet foreskriver, og det efterlader danske landmænd med kvælstofkvoter, der ligger langt under vore konkurrenters. Kvælstofnormerne koster hvert år dansk landbrug ca. 1.300 kroner pr. hektar, svarende til 3 mia. kroner. Grunden til det markante indtjeningstab er, at man i eksempelvis Slesvig - Holsten må anvende 14-45 % mere kvælstof mere end i Danmark. Udbytterne er for de fleste afgrøder 20-30 % højere og kvaliteten er bedre end de danske. Blev dansk landbrug bedømt på det samme grundlag som Tyskland og Holland ville det aldrig have været nødvendigt at indføre Vandplan 2 og 3 i Danmark.

 Uddrag fra EU-Kommissionens godkendelse af Hollands anmodning om forhøjet kvælstofforbrug
 2010/65/: Kommissionens afgørelse af 5. februar 2010 om ændring af beslutning 2005/880/EF om godkendelse af en undtagelse på Nederlandenes anmodning i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (meddelt under nummer K(2010) 606) 
……………………………………….

D) de tekniske og videnskabelige dokumenter, som blev præsenteret i den nederlandske anmodning, viste, at den foreslåede mængde på 250 kg kvælstof pr. hektar årligt fra kvæggødning i bedrifter med mindst 70 % græsjorder var forenelig med realiseringen af målet om 11,3 mg/l Nitrat - N (svarende til 50 mg/l NO3) i vand i alle jordtyper og intet phosphoroverskud, under optimale forvaltningsforhold

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:035:0018:01:DA:HTML 

 Læs Tysklands tilladelse til at bruge en større mængde kvælstof end nitratdirektivet foreskriver ved at klikke på linket:   http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:268:0035:0036:DA:PDF

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk