1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Kvælstoffrit vand farligt for hunde

Udgivet 20. oktober 2011

Giftige blågrønalger trives i vandløb med mangel på kvælstof. Giften har allerede taget livet af flere hunde.

Labrador500_200

Hunden Thor boltrer sig jævnligt i Isefjorden ved Holbæk, men når kvælstofindholdet i vandet er lavt, og blågrønalgerne breder sig i overfladevandet, så bliver den vandglade hund på land. Thor har nemlig flere gange i løbet af efteråret kastet voldsomt op efter en tur i vandet, og det har ifølge professor i Toksikologi og Farmakologi, og tidligere rektor på KVL-Landbohøjskolen, Folke Rasmussen, en helt naturlig forklaring. 

4    Eksempel på blågrønalger (Cyanobakterier)

5                                  Eksempel på grønalge

"Flere blågrønalger kan danne giftstoffer, blandt andre noduralin, som udover kløe og irritation af huden kan give reaktioner fra mave-tarmkanalen hos mennesker og husdyr. Der er i enkelte tilfælde set dødsfald hos hunde i blandt andet Sverige og Danmark," siger Folke Rasmussen til www.detstorebedrag.dk.

Fra naturens side er det optimale forhold imellem kvælstof og fosfor 7:1 (Redfield forholdet), og hvis dette forhold ændres ved at mindske mængden af kvælstof uden at man ændrer udledningen af fosfor, så vil det resultere i en opblomstring af blågrønalger, da disse alger selv kan hente kvælstof ned fra atmosfæren for at opretholde forholdet imellem kvælstof og fosfor. 

Ved at begrænse udledning af kvælstof vokser mængden af de giftige blå-grøn-alger altså betydeligt i vores søer og vandløb, men hvis man derimod tilfører vandmiljøet kvælstof, så vokser bestanden af grønalger - og grønalgerne er ifølge Folke Rasmussen klart at foretrække.

"Flere arter af blågrønalger er giftige, det har vi aldrig oplevet med grønalger," siger Folke Rasmussen.

 Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk og Justinus Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk