Det store bedrag - intro til kampagnen
Udgivet 18. oktober 2011Den 19. oktober er det præcist 25 år siden, at grundlaget for den første Vandmiljøplan blev skabt.
Lynetten: Pressefoto
Fiskerne i Gilleleje klagede over, at fiskene var forsvundet
nordpå og bunddyrene var døde. Kattegat lugtede som en stor kloak.
Fisker Palle Ærtebjærg Nielsen, Gilleleje kontaktede sin bror, daværende seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Gunni Ærtebjærg Nielsen. Sammen tog de ud for at undersøge forholdene i Palle Nielsen fiskekutter. De konstaterede at bunddyrene var døde og tog døde hummere med hjem til Gilleleje.
Gunni Ærtebjærg kontaktede Miljøstyrelsen, som kontaktede Danmarks Radio.
Da Palle Ærtebjærg Nielsen kom i havn i Gilleleje tidligt om morgenen d.7. oktober 1986, stod Danmarks Radio klar med kameraer, klar til at filme de døde hummere. Landbrugets kvælstof blev udråbt som morderen fra Danmark Naturfrednings side og støttet af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Det er Danmarkshistoriens største bedrageri fordi facts er:
Der var ikke målbart kvælstof i Kattegat på dette tidspunkt. Derfor var landbrugets kvælstof ikke årsagen.
- Faktisk var nitratindholdet (det der udvaskes fra landbruget) usædvanligt lavt i 1985/1986/1987.
- Der var der et meget højt indhold af fosfor i vandet i 1986.
Øresund og Kattegat var Hovedstadens spildevandsslamdepot!
Hvorfor var fosforindholdet så højt?
![]() |
Pressefoto: Lynetten |
Siden 2. Verdenskrig (længere tilbage kender vi ikke tallene), har
Hovedstadsområdet udledt ca. 1 million tons urenset spildevandsslam
ud i Øresund hvert år. I midten af halvfjerdserne begyndte
Københavns Kommune at bygge Lynetten, det store rensningsanlæg i
den nordøstlige del, ud til havnen. Anlægget blev færdigt 1980. I
firserne havde kommunen stadig lov til at udlede meget store
mængder (175.000 tons) urenset spildevandsslam hvert år. Først i
slutningen af halvfemserne var Lynetten oppe i fuld styrke efter
flere ombygninger og kunne, i perioder uden store regnskyl, klare
at rense spildevandet fra Hovedstaden.
Fortsat problemer med spildevand fra Hovedstaden
At Hovedstadens kloakker og andre spildevandsrensningsanlæg stadig udleder store mængder urenset spildevand til havnen og fjordene ved store regnskyl, er ingen hemmelighed.
Samlet set er der udledt tæt på 50.000.000 tons urenset spildevand til Øresund. Intet under at den i tresserne, halvfjerdserne og firserne havde øgenavnet "Pløresund".
Spørgsmålet er om ikke man i DMU og Danmarks Naturfredningsforening kendte til disse forhold? Selvfølgelig gjorde man det. Selv om data for enkelte perioder er mangelfulde, er tendensen klar. Landbrugets kvælstof spillede ingen rolle for iltsvindet i Kattegat. Det var de mange års deponering af slam, miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der tog livet af bunden i Kattegat og dermed hummerne. Med andre ord blev dræbt af Københavns slam.
Vandmiljøplan 1 havde den gode side, at regeringen besluttede, at lave rensningsanlæg over hele landet. Dette har givet et bedre vandmiljø i fjordene. Der er stadig ingen, der kan dokumentere at den halvering af kvælstof til vandmiljøet, som landbruget har bidraget med gennem de sidste 25 år, har haft nogen som helst positiv effekt på vandmiljøet noget sted.
Hvorfor er dette så vigtigt
Sket er sket og gjort er gjort. Lad os ikke hvile så meget ved fortiden, kan du som læser sige.
Men det er vigtigt, fordi hændelsen var baggrunden for Vandmiljøplan 1.
Direkte for åben skærm i TV-Avisen 19.oktober 1986 oplæste daværende direktør i Danmarks Naturfredningsforening Davis Rehling en 6 punktsplan, som gjorde landbruget til syndebuk og stillede krav om at landbruget halverede udledningen af kvælstof. Loven blev vedtaget og implementeret i 1987.
Efterfølgende kom Vandmiljøplan 2 i 1998 og Vandmiljøplan 3 i 2004. Senest er VK regeringens lov om Grøn Vækst blevet virkelighed, hvorfor landbruget endnu en gang skal halvere kvælstofudvaskningen.
Grøn Vækst er det største indgreb mod landbrugsbedriften nogensinde. Den medfører blandt andet:
1. Landmanden må ikke længere bestemme, hvad der skal dyrkes på markerne.
2. Der skal på store arealer (op til 34 %) sås afgrøder, der ikke må høstes.
3. Der skal laves dyrkningsfrie randzoner langs vandløb, som ikke må dyrkes, svarende til Bornholms areal.
4. Jorden må ikke på pløjes før 1. november på lerjord og 1.februar på sandjord.
5. Store arealer på størrelse med halvdelen af Bornholm skal tages ud til våde enge og skove.
Vandmiljøplanerne har medført, at man i Danmark kun må bruge 20-50 % mindre kvælstof til afgrøderne, i forhold til for eksempel Tyskland. Reglerne gør, at det ikke længere er muligt, at lave god brødhvede i Danmark
Alt sammen har haft det formål at begrænse overskuddet af kvælstof fra landbruget.
Har det så virket? Ja kvælstofoverskuddet er blevet halveret.
Har det så givet et bedre vandmiljø? Nej samtidig med at kvælstoffet til vore fjorde er blevet reduceret har vandmiljøet fået det dårligere:
1. Iltindholdet i fjordene er faldet
2. Der er oftere iltsvind end tidligere
Manglen på kvælstof i fjordene har givet en større opblomstring af de giftige blågrønalger (cyanobakterier), der henter kvælstof fra luften, når det ikke og er ligeglad med kvælstof i vandet.