Vandplanerne er en katastrofe i slowmotion
Udgivet 16. januar 2012Ny viden underbygger, at vandplanerne er en katastrofe i slow motion
 |
Når man sammenholder data for vandområders miljøtilstand (fytoplankton, zoolankton, bunddyr, fisk, iltindhold etc.) med vandets indhold af næringsstofferne kvælstof (N)og fosfor (P), viser der sig en tendens til, at lave N/P vægtforhold på under ca. 5 giver ringere tilstand. Derfor har det været - og er stadig - betænkeligt, at de danske vandmiljøplaner har haft et så ensidigt fokus på N-reduktion, hvorved N/P forsøges yderligere nedbragt, hvilket i virkeligheden er en krigserklæring mod økosystemet.
Myndighederne betragter stadig næringsstofferne N og P helt forenklet og interesserer sig kun for at reducere det af de to stoffer, der er defineret som "begrænsende". Og da der i fjorde og kystnære områder er relativt lidt N, ja så jagter de danske vandplaner hovedsagelig N. Når man sammenholder data for vandområders miljøtilstand (fytoplankton, zoolankton, bunddyr, fisk, iltindhold etc.) med vandets indhold af næringsstofferne kvælstof (N)og fosfor (P), viser der sig en tendens til, at lave N/P vægtforhold på under ca. 5 giver ringere tilstand. Derfor har det været - og er stadig - betænkeligt, at de danske vandmiljøplaner har haft et så ensidigt fokus på N-reduktion, hvorved N/P forsøges yderligere nedbragt, hvilket i virkeligheden er en krigserklæring mod økosystemet.
Det er et utal milliarder kroner, der ofres på dette alter. Og det handler om hele grundlaget for vandplanerne - lige fra N-restriktioner til bræmmer og ålegræs-forvirringen. Stort set alt bunder dybest set i forestillingerne om N. Og når det snart viser sig, at dansk vandmiljøstrategi er stærkt fejlbehæftet, vil det blive synligt for de fleste - muligvis også politikerne - at vandplanerne blot er seneste skud på stammen i en national katastrofe i slow motion: "National", fordi den tynger hele samfundet, selv om det for tiden går hårdest ud over landbruget. "Katastrofe", fordi et 3-cifret milliardbeløb er sat over styr gennem et par årtier. Tænk, hvor de penge ville have lunet nu!
Ny erkendelse rykker nærmere
I bl.a. USA er der gennem flere år udfoldet store bestræbelser på at forstå, hvordan økosystemet virker, så man kan samarbejde med det i stedet for at bekrige det.
Patricia Glibert fra University of Maryland har sammen med en række medarbejdere analyseret 30 års data om N- og P-koncentrationer og N/P-forholdet samt fytoplankton, zooplankton, bunddyr og fisk i Bay Delta ved San Francisco og bekræftet, at ændringer i næringsstoffernes koncentration - og forholdet imellem dem - har fundamental indflydelse på hele dynamikken i vandsystemets biologiske og biokemiske forhold og dermed for organismerne. Sådanne ændringer kan ofte virke befordrende for invasion af f.eks. tangplanter, muslinger eller de skadelige cyanobakterier (blågrønalger). Mange andre vandsystemer har udvist lignende forandringer i fødenettet og den biologiske produktion. Det er oplagt, at der bør forskes mere i N/Ps specifikke virkning på fødenettet.
En interessant iagttagelse (her illustreret af Finkel fra Oxford University) er, at lavt N/P speeder væksten op og giver en biomasse af ringere kvalitet for fødekæden. Højt N/P giver N til proteinproduktion til fødekæden, der "spiser" 1000 kg alger for hvert kg fisk. Lavt N/P giver relativt meget P, som via processer i cellernes ribosomer speeder celledelingerne op og giver vækst, men med lavere kvalitet til fødekæden. Og når noget ikke bruges i fødekæden, så er det, at det rådner og giver miljøproblemer.
Disse nye resultater fra USA passer fint med iagttagelserne fra 1970'erne i danske farvande (Bæltprojektet), som blev ignoreret af arkitekterne til den første vandmiljøplan i 1987. Der falder således flere og flere brikker på plads for dem, der vil samarbejde med naturen, hvorimod dem, der tror man kan "styre" den ("Natur-styrelsen"?), bliver mere og mere frustrerede.
Det drejer sig om dem, der har udnævnt N til det store problem - ikke fordi der er MEGET af det - men fordi der er LIDT af det. Det betyder nemlig, at jo mere vi reducerer N, desto mere "begrænsende" og FARLIGT bliver det. Skruen uden ende!
Det nuancerede budskab er: "N-begrænsning betyder, at økosystemet modtager for meget P - ikke at N skal begrænses!"
Poul Vejby-Sørensen
