Grænseværdien for Nitrat-N er 11,3 mg/l
23.04.2012
I Danmark har langt de fleste vandløbet indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU - kun et fåtal af danske vandløb ligger over.
 |
Når man gennemlæser danske eksperters utallige rapporter om det danske vandmiljø, så er det meget uklart, hvilket niveau for kvælstof i vandløbene Naturstyrelsen og eksperterne egentlig mener man skal opnå i Danmark. Men klart er det, at jo lavere tallet kan blive, desto bedre mener Naturstyrelsen, at naturen har det. Og det selvom målingerne viser, at vandløb, der ikke er påvirket af landbrug, flere steder har et naturligt indhold af Nitrat - N på mere end 10 mg per liter. Sådan forholder det sig ikke hos vore kolleger i Tyskland og Holland.Grænseværdien for Nitrat i drikkevand og i vandløb er på 50 mg nitrat per liter og 11,3 mg/l når der måles i Nitrat - N. I de omfattende målinger fra danske vandløb, som Bæredygtigt Landbrug har lagt frem for Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg, ligger det gennemsnitlige indhold på ca. 4,5 mg Nitrat - N per liter - eller 19,13 mg nitrat per liter. I Danmark har langt de fleste vandløb altså et indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU - kun et fåtal af danske vandløb ligger over.
Danske forskere er afhængige af politikerne
16.04.2012
”Det er ikke rimeligt at fortsætte dette illusionsnummer. Regeringen bør i stedet overveje at nedsætte et lille udvalg af danske og udenlandske forskere, der kan planlægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser, der er nødvendige og derved skåner samfundet for fejlinvesteringer i milliardklassen.” Det var udmeldingen fra Jørgen Røjel i 1987 - situationen er den samme i 2012.
"Det er en beklagelig udvikling, der kan få alvorlige følger for folkestyret. Når videnskabsmænd blander politik ind i deres forskning, mister forskningen samtidig sin frihed, fordi forskerne bliver afhængige af politikerne."
Så barsk og kontant var udmeldingen fra en lang række internationale anerkendte miljøforskere, som for 25 år siden skulle evaluere kvaliteten af dansk miljøforskning blandt andet på Centret for Jordøkologi. De udenlandske forskere skulle redgøre for Folketinget om, hvorvidt kvaliteten af dansk forskning var så god, at den kunne bruges, når der skulle træffes politiske beslutninger.
"Vi tvivler på at Center for Jordøkologi i sin nuværende form kan bidrage væsentligt til anvendt forskning. Ja, rent ud sagt, så føler vi, at centret ikke lever op til dansk forskningsstandard. Forskerne tilføjede, at for det andet må man være mere opmærksom på behovet for at sikre, at alle målinger er pålidelige.
"Uden en pålidelig og kvalitetsbestemt sikkerhed i datakvaliteten, er der ikke megen troværdighed i de konklusioner, som er baseret herpå", var budskabet fra forskerne.
Dette kan man læse i bogen Fra Anarki til Hysteri - Dansk Miljøpolitik 1960-1990, hvor modstandsmanden Jørgen Røjel for alvor går i rette med den såkaldte NPO-redegørelse fra 1985, som senere førte til den 1. Vandmiljøplan fra 1987.
Dansk vandmiljøforskning gennem 25 år: Topstyring og bundkarakter
16.04.2012
Man vinder ikke en konflikt med økosystemet - heller ikke, hvis vi fortsætter i endnu 25 år. Strategien er udsigtsløs! Uanset hvor mange, der er enige om den! Økosystemet retter sig naturligvis efter naturlovene - og hverken efter Miljøstyrelsen eller Folketinget.
For præcis 25 år siden - den 12.-14. april 1987 - afholdt Planlægningsrådet for Forskningen en konsensuskonference, "Kvælstof og fosfor i vandmiljøet", med det formål at gøre status over den eksisterende viden om "forurening af vandmiljøet med kvælstof og fosfor". Til alle der måtte være i tvivl om, hvad en konsensuskonference er, kan det oplyses, at det er en udemokratisk proces, hvor afvigende synspunkter undertrykkes. Og da de fagfolk, der vidste mest om kvælstof og dets virkemåde i verden, desværre var i mindretal, vedtog man en "sandhed" om, at kvælstof var den store skurk i spørgsmålet om eutrofiering og iltsvind.
Konferencen startede meget fredsommeligt med, at deltagerne sang "Havet omkring Danmark". Herunder også femte linje: "Vi vandrer din vej, vi lyder din lov…". Men herefter brugte man 3 dage til at gøre det modsatte. Denne konflikt med økosystemet har nu gennem vandmiljøplanerne varet i 25 år, og den fortsætter indtil vi bliver kloge nok til at "lyde havets lov". Man vinder ikke en konflikt med økosystemet - heller ikke, hvis vi fortsætter i endnu 25 år. Strategien er udsigtsløs! Uanset hvor mange, der er enige om den! Økosystemet retter sig naturligvis efter naturlovene - og hverken efter Miljøstyrelsen eller Folketinget.
Kvælstof, fosfor og ålegræs - ny dagsorden på vej
02.04.2012
Når den danske miljøstrategi specielt sigter imod at begrænse N og dermed sænke N/P-forholdet netop der, hvor det i forvejen er problematisk lavt, er det åbenlyst, at der er en konflikt.
Vi hører det igen og igen fra forskerne, når de omtaler problemerne med at fremme udbredelsen af ålegræs: 1) Forringede bundforhold med flydende mudder er skyld i at ålegræsset har svært ved at etablere sig. 2) Kvælstof er skyld i forøget algeplankton, der gør vandet uklart, så der bliver for lidt lysgennemgang til ålegræsset.
Det kommer sjældent frem, at de forringede bundforhold i overvejende grad skyldes mange års store mængder fosforbelastet byspildevand. Og det kommer aldrig frem, at vandets uklarhed, "den forringede sigtedybde", hænger væsentlig mere sammen med forholdet mellem kvælstof og fosfor (N/P-forholdet) end med kvælstofkoncentrationen alene, som er den, forskerne har interesseret sig for. (Men da fosforkoncentrationen har indflydelse på kvælstofkoncentrationen, finder man alligevel en svag sammenhæng mellem kvælstofkoncentration og sigtedybde).
