1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Danmark tvinges til at fjerne fosfor fra vaskemidler

Udgivet 27. februar 2012

Fra juni 2013 skal EU-landene reducere fosforindholdet per vask i en vaskemaskine til 0,5 gram per vask. En lang række lande har vasket uden fosfater i årevis.

 Urenset spildevand

"Fosfor skader vandmiljøet og forstyrrer den økologiske balance ved at booste algevæksten, et fænomen kaldet eutrofiering," så kontant er udmeldingen om fosfors effekt på vandmiljøet fra Europa Rådet, som nu har sat datoer for udfasningen af fosfor fra europæiske husholdninger.

EU har vedtaget et nyt regelsæt, som kraftigt begrænser brugen af fosfor og fosforholdige produkter i især vaske- og opvaskemidler med det formål at reducere mængden af fosfor, som tilføres de europæiske vandløb og åbne farvande. Begrænsningerne er blandt andet sket efter man på få år, har opnået en meget positiv effekt på vandmiljøet af at fjerne fosfor fra husholdningerne i en række europæiske lande. I Danmark har man i stedet prioriteret at fjerne kvælstof. En kvælstofindsats, som ikke har haft nogen synlig effekt igennem de seneste 20 år.


For langsomt med guleroden - nu gælder det pisken

Belgien, Italien, Nederlandene, Tjekkiet, Tyskland, Sverige og Norge har allerede indført lovgivning for at reducere eller forbyde anvendelsen af fosfater i vaske- og rengøringsmidler med henblik på at reducere eutrofiering for flere år siden. I Danmark, Finland, Østrig og Irland har vi sat vores lid til frivillige forpligtelser fra vaske- og rengøringsmiddelproducenternes side til at udfase fosfatbaserede vaske- og rengøringsmidler.

På emballagen til vaskemidlerne står der, om der er fosfor i vaskemidlet, så det er op til forbrugerne selv at læse sig til, hvilket middel de skal benytte. Danske rensningsanlæg fjerner i dag fosfor fra spildevandet, men der er, ifølge Naturstyrelsen, fortsat cirka 360.000 danske husstande, hvis spildevand ikke løber igennem et offentligt kloaknet. Med den nye EU-regel er det slut med guleroden, og nu skal Danmark altså have pisken for at komme eutrofieringen til livs.

Den 19. januar annoncerede miljøminister Ida Auken (SF), at der skal etableres naturlig fosforrensning på udvalgte steder i Danmark for at bekæmpe fosforoverskuddet i søer og vandløb. Fra ministeriets side vælger man altså at insistere på vælge den dyre løsning, at rense fosfor bort efter den er udledt i naturen, i stedet for at gøre som i blandt andet Norge og Sverige, hvor man har standset udledningen af fosfor til vandmiljøet ved at fjerne kilden til forureningen.

Fra den 30. juni 2013 vil grænsen for fosfor i husholdnings-vaskepulver blive sat til 0,5 gram fosfor per vask, imens tallet bliver 0,3 gram for en standardvask i opvaskemaskiner, men her først gældende fra 2017.

Indføringsperioden skal sikre producenterne af vaskemiddel en chance for at gå over til alternativer til fosfor - som eksempelvis zeolit.  Zeolit er et naturligt mineralprodukt som binder fosfater, forhøjer nedbrydningen af ammoniak og hæmmer algevækst. Zeolit bruges flittigt til at fjerne uønsket algevækst i havedamme og akvarier uden at det skader miljøet, så rent faktisk tyder meget på, at man ved at skifte over til alternative vaskemidler kan binde store mængder fosfor i de danske fjorde og søer.

 

Kilder:

Betænkningsudkast til forslag om fosforreduktion: http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/envi/pr/857/857940/857940da.pdf

www.enviro-solutions.com , www.mim.dk , FAQ om vandplanerne www.naturstyrelsen.dk , http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52007DC0234:DA:NOT

Af Jakob Tilma,  jti@baeredygtigtlandbrug.dk