1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Landbruget slipper for yderligere stramninger

Udgivet 25. oktober 2011

Miljøminister Ida Auken, (SF) har besluttet, at landbruget slipper for at skulle reducere udledningen af kvælstof med 19.000 tons inden 2015.

Vandløb_500_200Miljøminister Ida Auken, (SF) har besluttet, at landbruget slipper for at skulle reducere udledningen af kvælstof med 19.000 tons inden 2015.

"Vi har overtaget et morads af ubeslutsomhed fra den tidligere regering. Hele processen med vandmiljøplanerne er så meget forsinket, derfor bliver vi nødt til at bevare den borlige regerings mål om en reduktion på 9.000 tons kvælstof inden 2015, siger Ida Auken til JP.

Miljøministeren tilføjer, at hvis regeringen går i gang med at ændre de grundlæggende reduktionsmål, bliver gennemførelsen af vandmiljøplanerne forsinket endnu mere. Forsinkelsen af vandmiljøhandlingsplanerne har medført, at Danmark er stævnet af EU-Kommissionen.

 


Arbejde hårdt

"Vandmiljøplanerne skulle have været trådt i kraft for flere år siden, men planerne har først været i høring i år og er derfor ikke endnu endeligt vedtaget. Vi vil derfor arbejde hårdt for, at målet om en samlet reduktion på 19.000 tons kvælstof, bliver en realitet efter 2015, siger Ida Auken.

Udsættes

De oprindelige planer indehold et overordnet mål om, at landbruget skulle reducere udvaskningen af kvælstof med 19.000 tons inden 2015. Men tidligere i år besluttede daværende miljøminister, Karen Elleman (V) at reduktionen skulle være på 9.000 tons inden 2015 og at resten af reduktionen skulle udsættes til 2027.

Ikke store stigninger

Landbruget kommer næppe heller til at se de store stigninger i pesticidafgifterne ud over det, som den tidligere VK-regering allerede har varslet.

Det viser et svar fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) til Troels Lund Poulsen (V)

"Langt hen ad vejen svarer den tidligere regerings afgiftsmodel til de ønsker, vi har til nye pesticidafgifter, siger Thor Möger Pedersen.

Må ikke koste arbejdspladser

Den nye SRSF-regering skriver ellers i regeringsgrundlaget, at det vil være nødvendigt at skærpe reguleringen af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof.

I dag lægger pesticidafgifterne 500 mio. kr. i statskassen.

Landbrugs organisationerne er med på en omlægning af pesticidafgifterne, men kun hvis regeringen vil sikre, at den ikke koster arbejdspladser.

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug - jujo@baeredygtigtlandbrug.dk