1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Daniel Hansson: Landbruget er ikke den store skurk

Udgivet 18. oktober 2011

Danmark har nu i en lang årrække brugt milliarder i kampen for et bedre miljø, men har de mange penge gjort en forskel? Har miljøet fået det bedre? Svaret er nej.

13

"Der findes ingen beviser for at det er landbruget som er den store skurk, når vi taler om forurening af vores havmiljø, åer og vandløb. DMU´s forskning på området som primært giver landbruget skylden, har været et stort spild af penge." Det siger Daniel Hansson, ph.d. i Oceanografi på Institut for Geovidenskab på Göteborg Universitet.
 
"Personligt mener jeg, at der skal langt mere faglighed og saglighed ind i forskningen, og at det derfor kunne være meget passende, at involvere forskere fra udlandet, som ser på problematikken med neutrale og objektive øjne. DMU´s forskning har som bekendt det primære formål at tilfredsstille politikerne. Her kan man meget passende bruget ordsproget, sig mig hvem du tjener og jeg skal sige, hvem du er," siger Daniel Hansson.

"Danmark har nu i en lang årrække brugt milliarder i kampen for et bedre miljø, men har de mange penge gjort en forskel? Har miljøet fået det bedre? Svaret er nej. Alle milliarderne er blevet brugt på at bevise, at det er kvælstof fra landbruget, som er den store skurk. Derfor har man ikke undersøgt andre forureningskilder, som f.eks. fosfor.                                         

 

 Stadig iltsvind 

16

         Daniel Hansson, P.hd.

Siden 80érne har Danmark barslet med ikke færre end tre Vandmiljøhandlingsplaner, som er sat i verden for at skabe et bedre miljø til lands og til vands. Godt nok har man fået halveret udledningen af kvælstof fra landbruget, men det er langt fra nok til at vandmiljøet har fået det positive løft, som Vandmiljøhandlingsplanerne lægger op til. Der er stadigvæk iltsvind i de indre danske fjorde og på det åbne hav, siger Daniel Hansson.

Østersøen er et skrækeksempel på, hvordan fejlagtig politisk bestemt forskning i årtier udelukkende fokuserede på kvælstofreduktion, til trods for at fosfor spillede en lang større rolle. Resultatet ser vi tydeligt i dag. Elendigt havmiljø, større algevækst og kraftigt øget iltsvind. Intentionerne har uden tvivl været gode, men resultaterne har slået fuldstændigt fejl, siger Daniel Hansson.

Man skal heller ikke generalisere, fordi alle fjorde, åer og åbne havområder skal bedømmes individuelt.

 "Er der noget, vi har lært i Sverige, så er det at man ikke skal skære alle over en kam, fordi vi har stadigvæk mange fjorde med iltsvind, der næsten ikke er påvirket af udledning af kvælstof fra landbruget, slutter Daniel Hansson.

Læs mere om Daniel Hanssons syn på kvælstofproblematikken på forskerens hjemmeside ved at trykke her. 

 Af Justinus Johannesen, journalist

 jujo@detstorebedrag.dk