1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Dansk vandmiljøpolitik: En supertanker på kollissionskurs

Udgivet 27. januar 2012

Imens FN opfordrer til at udvide fødevareproduktionen i hele verden, er Danmark i færd med at tage 500.000 hektar ud af produktion.

Spildevandsudløb

Det bliver igen og igen bekræftet, at dansk vandmiljøpolitik er ude af kontrol. Kursen er ikke justeret i mange år, selv om der hele tiden lægges ny viden på bordet i landene omkring os og i resten af verden. Der kommer mere og mere dokumentation for, at Danmark er på afveje.

 Gennem de allerseneste år er der foretaget evalueringer af vandmiljøstrategier rundt om i verden - eksempelvis i Sverige. To af de førende forskere på feltet, professor David Schindler fra Alberta, Canada, og professor Robert Hecky fra Minnesota, USA, har gennemgået forholdene i adskillige vandområder. Hver gang er konklusionen klar:

 1)      Nøglen til forbedring af vandmiljøet ligger i begrænsning af fosfor.

 2)    Derimod dokumenteres igen og igen, at de luftige teorier om kvælstofbegrænsning er baseret på en logisk brist. Og der kan ikke fremvises et eneste eksempel på, at teorien om kvælstofbegrænsning er holdbar i et fuldskala økosystem!

 Så stor er afstanden altså mellem den danske politik og virkeligheden. Den virkelighed, der åbenbart er så ubehagelig for de danske miljømyndigheder, at de end ikke vil deltage i drøftelser af emnet.


Ikke se - ikke høre - ikke tale

Danmarks Miljøundersøgelser, nu "Nationalt Center for Miljø og Energi", har ganske simpelt standset enhver kommunikation om dette livsvigtige emne, der har enorm betydning for at opnå vore målsætninger for et forbedret vandmiljø og desuden handler om samfundsværdier for trecifrede milliardbeløb.

 Sagen er på vej til også at blive af psykologisk art: Hvordan får man åbnet for drøftelse af et tabubelagt tema, der i årtier har været ukritisk accepteret af politikere og medier? - Nærmest som et indiskutabelt religiøst dogme.

 Den massive fejlfortolkning af kvælstof sender ulykker ind over det ganske land, fordi de allerfleste af tiltagene i vandplanerne og den landsskadelige "Grøn Vækst"-plan netop er baseret på, at begrænse kvælstof af hensyn til havmiljøet. Samtidig fjerner det fokus fra det egentlige problem, fosfor. Så problemet er dobbelt.

 Naturen er et dyrt legetøj

Det er næsten ubærligt at være vidne til udviklingen i Danmark. Kommunale myndigheder, der er ofre for den massive fejlinformation om kvælstofs rolle i miljøet, forsøger nærmest at overgå hinanden i anlæggelse af vådområder. I for eksempel Limfjordsområdet trygler man Naturstyrelsen om tilladelse til massiv overimplementering på mindst 33%! - Og den tilladelse får man nok, for hvor er modparten? Aktørerne kører jo hele processen med begrænset økonomisk ansvar for andres penge. - Formentlig i den bedste mening(?) Men langt, langt væk fra moderne videnskab. Man gør ikke bare noget forkert. Man gør ekstra meget forkert!

 Kvælstof-jagt for milliarder

Der etableres vådområder, der tager tusinder af ha ud af produktion, for at fjerne noget harmløst kvælstof, som naturen i visse situationer hungrer efter. Og det sker til en pris af op mod 1000 kr. pr. kg kvælstof! - Totalt uansvarligt!

 Miljømyndighedernes almindelige bestræbelser for at omdanne vort landbrugsland til en sump medfører endvidere, at vandstanden i vandløbene løftes, så en halv mio. ha vil forsvinde ud af fødevareproduktionen, og et af verdens fineste kulturtekniske anlæg, de danske drænsystemer, står til destruktion i en tid, hvor der mere end nogensinde bliver behov for dette produktionsapparat.

 Verden skal i de næste 40 år producere lige så meget mad som i de seneste 10.000 år!  Måske skulle politikerne overveje at lade Danmark, som er et af verdens førende landbrugslande, deltage i denne proces!

 Men den politiske dagsorden synes åbenbart at være fremme af en forurenende sump med udsivende næringsstoffer på bekostning af et veldrænet og velproducerende landbrug, som sender næringsstofferne via planterødderne op i fødevarerne.

 Det er muligvis ubekvemt for miljøpolitikerne og miljømyndighederne at åbne øjnene mod verden. Men det er livsfarligt at lade være!

 Af Poul Vejby-Sørensen pvs@detstorebedrag.dk