1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Peter Pagh (KU): Vandmiljøhandlingsplanerne har haft begrænsede virkninger

Udgivet 18. oktober 2011

”Vandmiljøhandlingsplaner har kun haft en ubetydelig virkning på miljøområdet, og det er langt fra alene landbruget, som er årsagen til at Danmark ikke kan leve op til EU´s Vandrammedirektiv.” Det siger professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh.

14
Han tilføjer, at miljøet i en lang årrække er blevet reguleret gennem et hav af love uden nogen sammenhæng. Love, som i nogle tilfælde direkte modarbejder hinanden, og som desuden er lavet af ministerier, der ofte har helt andre interesser end natur.

Peter Pagh understreger, at i de gamle EU-direktiver fra 1976-1979 er der nogle bindende regler og krav til vandkvaliteten. Disse regler, som gælder helt frem til 2013, er på nuværende tidspunkt hverken gennemført eller overholdt i Danmark. Når det drejer sig om EU´s Vandrammedirektiv fra 2000, som faktisk er en lempelse af direktiverne fra 1976-1979, er situationen den samme.

"Vandrammedirektivet kræver blandt andet, at hvert enkelt vandområde, skal have sin egen vandplan, men det er efter politikernes mening for kostbart, siger Peter Pagh."


Vandmiljøplan 3 opfylder ikke EU´s krav

Ifølge Peter Pagh, er de tre danske vandmiljøhandlingsplaner kendetegnet ved ikke at forholde sig til konsekvenserne af EU´s krav til regulering af vandløb og søer.

"Det er tænkeligt, at Vandmiljøhandlingsplanerne var ment som en dansk opfyldelse EU´s Vandrammedirektiv. Men Vandmiljøplan 3 opfylder under ingen omstændigheder disse krav, fordi planen ikke er vedtaget efter de krav, som EU-direktivet kræver, siger Peter Pagh".

"Om vandhandlingsplanerne i det hele taget har fungeret, kan diskuteres. En del af planerne er omsat til lovgivning, som har betydet mindre forurening, men langt den største del af de danske vandhandlingsplaner har jo mere eller mindre karakter af hensigter, hvor der reelt ikke er taget stilling til de retslige eller faktiske konsekvenser, slutter Peter Pagh".

Af Justinus Johannesen, journalist

jujo@detstorebedrag.dk