Vender DMU/DCEs Laurentius-ligning forkert?
Udgivet 19. december 2011Poul Vejby-Sørensen påviste allerede i 1980'erne, at Laurentius-ligningen ikke kan bruges som bevis for, at kvælstofudledning hindrer udbredelsen af ålegræs.
Som bekendt bruger miljømyndighederne den såkaldte Laurentius-ligning til at beskrive sammenhængen mellem udbredelsen af ålegræsset og kvælstofkoncentrationen i vandet. Lavere kvælstofkoncentration siges at give klarere vand, som giver adgang for lyset længere ned til fordel for ålegræsset.
Forskerne i det tidligere DMU og nu DCE har måttet "erkende, at naturen opfører sig anderledes, end ligningen forudsiger".
Det er der en ganske god grund til. Ligningen er nemlig overordentlig tvivlsom!
Da "Laurentius-ligningen" blev udviklet i 1994, havde jeg flere år forinden "udviklet" en ligning på basis af "Bæltprojektet" under Miljøstyrelsen, som gennemførtes i 1970'erne. Denne ligning var omtalt i Jyllands-Posten i 1988 og blev endvidere offentliggjort i Tidsskrift for Landøkonomi efter en vandmiljøkonference i maj 1993 i Akademirådet, hvori DMU deltog og i øvrigt forlangte ordstyrerrollen.
Til forskel fra Laurentius-ligningen, er min ligning i overensstemmelse med naturens opførsel. Man skal ikke hæfte sig så meget ved tallenes størrelse, men derimod hvilken side af brøkstregen, kvælstof figurerer på.
Ligningen ser således ud:
Fytoplankton, g C/m2 = -15,8 + 1475 * P(vægt)/N(vægt).
(R2 = 0,84).
Det interessante er, at fytoplankton og fosfor er direkte korrelerede, mens fytoplankton og kvælstof er omvendt korrelerede! Altså: Ved en given fosforkoncentration vil stigende kvælstofkoncentration give mindre fytoplankton og dermed større sigtedybde. Det er den omvendte konklusion af, hvad DMU/DCE arbejder efter i Laurentius-ligningen. Så noget trænger til at blive set efter - og har trængt i 25 år!
Det formodes, at DMU/DCE kun har søgt efter en korrelation mellem kvælstof og sigtedybde, for at få bekræftet en allerede antaget teori. Men det er ikke til at vide!
Konklusionen er, at miljømyndighedernes Laurentius-ligning og ligningen udviklet af Bæltprojektet beskriver virkningen af kvælstof helt modsat hinanden. Som nævnt har DMU/DCE problemer med at få deres ligning og naturen til at passe sammen. Derimod passer min ligning perfekt med praktiske iagttagelser, som bl.a. civilingeniør John Schmidt har dokumenteret i sit arbejde i og omkring Dybsø Fjord ved Næstved. Inden for de aktuelle grænser giver højere kvælstof/fosfor forhold større sigtedybde.
At det forholder sig sådan, er der mange komplicerede forklaringer på. Men erfaringsmæssigt løber vandmiljøet ind i problemer, når forholdet mellem kvælstof og fosfor falder. Og det gør det jo, når kvælstof begrænses. Så bliver der mere fosfor i forhold til kvælstof, hvilket ifølge aktuel forskning har specifikke virkninger på arternes indbyrdes konkurrence og cellernes funktion, således at væksthastigheden speedes op.
Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro Mail: pvs@detstorebedrag.dk