1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

Poul Vejby-Sørensen påviste allerede i 1980'erne, at Laurentius-ligningen ikke kan bruges som bevis for, at kvælstofudledning hindrer udbredelsen af ålegræs.

Som bekendt bruger miljømyndighederne den såkaldte Laurentius-ligning til at beskrive sammenhængen mellem udbredelsen af ålegræsset og kvælstofkoncentrationen i vandet. Lavere kvælstofkoncentration siges at give klarere vand, som giver adgang for lyset længere ned til fordel for ålegræsset.

 Forskerne i det tidligere DMU og nu DCE har måttet "erkende, at naturen opfører sig anderledes, end ligningen forudsiger".

 Det er der en ganske god grund til. Ligningen er nemlig overordentlig tvivlsom!

Da "Laurentius-ligningen" blev udviklet i 1994, havde jeg flere år forinden "udviklet" en ligning på basis af "Bæltprojektet" under Miljøstyrelsen, som gennemførtes i 1970'erne. Denne ligning var omtalt i Jyllands-Posten i 1988 og blev endvidere offentliggjort i Tidsskrift for Landøkonomi efter en vandmiljøkonference i maj 1993 i Akademirådet, hvori DMU deltog og i øvrigt forlangte ordstyrerrollen. 

 Til forskel fra Laurentius-ligningen, er min ligning i overensstemmelse med naturens opførsel. Man skal ikke hæfte sig så meget ved tallenes størrelse, men derimod hvilken side af brøkstregen, kvælstof figurerer på.

Ligningen ser således ud:

 Fytoplankton, g C/m² = -15,8 + 1475 * P(vægt)/N(vægt).

 (R² = 0,84).

 Det interessante er, at fytoplankton og fosfor er direkte korrelerede, mens fytoplankton og kvælstof er omvendt korrelerede! Altså: Ved en given fosforkoncentration vil stigende kvælstofkoncentration give mindre fytoplankton og dermed større sigtedybde. Det er den omvendte konklusion af, hvad DMU/DCE arbejder efter i Laurentius-ligningen. Så noget trænger til at blive set efter - og har trængt i 25 år!

 Det formodes, at DMU/DCE kun har søgt efter en korrelation mellem kvælstof og sigtedybde, for at få bekræftet en allerede antaget teori. Men det er ikke til at vide!

 Konklusionen er, at miljømyndighedernes Laurentius-ligning og ligningen udviklet af Bæltprojektet beskriver virkningen af kvælstof helt modsat hinanden. Som nævnt har DMU/DCE problemer med at få deres ligning og naturen til at passe sammen. Derimod passer min ligning perfekt med praktiske iagttagelser, som bl.a. civilingeniør John Schmidt har dokumenteret i sit arbejde i og omkring Dybsø Fjord ved Næstved. Inden for de aktuelle grænser giver højere kvælstof/fosfor forhold større sigtedybde.

 At det forholder sig sådan, er der mange komplicerede forklaringer på. Men erfaringsmæssigt løber vandmiljøet ind i problemer, når forholdet mellem kvælstof og fosfor falder. Og det gør det jo, når kvælstof begrænses. Så bliver der mere fosfor i forhold til kvælstof, hvilket ifølge aktuel forskning har specifikke virkninger på arternes indbyrdes konkurrence og cellernes funktion, således at væksthastigheden speedes op.

Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro  Mail:  pvs@detstorebedrag.dk

• Miljø-mismanagement i 27 år

  Det dominerende og langvarige problem i dansk miljøpolitik er, at myndighederne i snart... (læs mere)

• Miljøskandalen har overlevet tre årtier

  Rapporten fra Natur og Landbrugskommissionen har fået den forvirrende titel ”Natur og L... (læs mere)

• Grænseværdien for Nitrat-N er 11,3 mg/l

  I Danmark har langt de fleste vandløbet indhold af nitrat, der ligger markant under gr... (læs mere)

• Danske forskere er afhængige af politikerne

  ”Det er ikke rimeligt at fortsætte dette illusionsnummer. Regeringen bør i stedet overv... (læs mere)

• Dansk vandmiljøforskning gennem 25 år: Topstyring og bund...

  Man vinder ikke en konflikt med økosystemet - heller ikke, hvis vi fortsætter i endnu 2... (læs mere)

• Kvælstof, fosfor og ålegræs - ny dagsorden på vej

  Når den danske miljøstrategi specielt sigter imod at begrænse N og dermed sænke N/P-for... (læs mere)

• Kvælstof i vandløb er et gammelt stridsemne

  Oceaner af danske målinger viser, at baggrundsudsivningen fra naturarealer er stort set... (læs mere)

• Vismænd havde ikke belæg for kvælstof-udtalelser

  Alle tallene vedrørende kvælstof og miljø i "Økonomi og miljø 2012" er hentet direkte f... (læs mere)

• Kvælstofindholdet i danske vandløb uændret siden 1992

  Selv om dansk landbrug har mere end halveret udledningen af kvælstof til vandmiljøet, s... (læs mere)

• Signalforvirring og papegøjesnak

  Poul Vejby-Sørensen mener at vi i Danmark har en miljøpolitik, der ikke passer til virk... (læs mere)

• Danmark tvinges til at fjerne fosfor fra vaskemidler

  Fra juni 2013 skal EU-landene reducere fosforindholdet per vask i en vaskemaskine til 0... (læs mere)

• David Schindler fortæller om eutrofiering

  Professor i økologi ved Alberta University, Edmonton, mener ikke man kan løse problemer... (læs mere)

• En miljøskandales anatomi

  Gennem årene har den forkerte, men ”hellige” strategi medført groteske krav for langt o... (læs mere)

• Dansk vandmiljøpolitik: En supertanker på kollissionskurs

  Imens FN opfordrer til at udvide fødevareproduktionen i hele verden, er Danmark i færd ... (læs mere)

• Vandplanerne er en katastrofe i slowmotion

  Ny viden underbygger, at vandplanerne er en katastrofe i slow motion (læs mere)

• Vender DMU/DCEs Laurentius-ligning forkert?

  Poul Vejby-Sørensen påviste allerede i 1980'erne, at Laurentius-ligningen ikke kan brug... (læs mere)

• DCE sår tvivl om ålegræs som indikator i vandmiljøet

  DCE kan ikke se sammenfald imellem udviklingen i udbredelsen af ålegræs og mængden af k... (læs mere)

• Vandplaner vil sænke kvælstofniveau i fjordene til under ...

  Tidligere seniorforsker ved DHI Flemming Møhlenberg mener, at man med Vandmiljøplanerne... (læs mere)

• Fokus på fosfor kan spare 90% på miljøindsatsen

  Ved at fokusere på udledningen af fosfor, frem for kvælstof, kan Danmark spare 90 proce... (læs mere)

• Landbruget slipper for yderligere stramninger

  Miljøminister Ida Auken, (SF) har besluttet, at landbruget slipper for at skulle reduce... (læs mere)

• Begrænsning af kvælstof forbedrer ikke vandmiljøet

  ”Der findes ingen forskningsresultater i hele verden som entydigt beviser, at vandmiljø... (læs mere)

• Daniel Hansson: Landbruget er ikke den store skurk

  Danmark har nu i en lang årrække brugt milliarder i kampen for et bedre miljø, men har ... (læs mere)

• Miljøministern ikke bekendt med kemiske målinger af overf...

  Miljøminister Ida Auken (SF) har aldrig set tal for den kemiske påvirkning af dansk van... (læs mere)

• Palle Nielsen: Iltsvindet er ikke forsvundet endnu

  Den 6. oktober 1986 hev Palle Nielsen et net fyldt med døde bunddyr op fra havbunden no... (læs mere)

• Peter Pagh (KU): Vandmiljøhandlingsplanerne har haft begr...

  ”Vandmiljøhandlingsplaner har kun haft en ubetydelig virkning på miljøområdet, og det e... (læs mere)

• Dansk N-strategi holder ikke vand

  Vandmiljøet er som bekendt en kompliceret sag, hvor mange elementer spiller ind. Men i ... (læs mere)

• Kvælstoffrit vand farligt for hunde

  Giftige blågrønalger trives i vandløb med mangel på kvælstof. Giften har allerede taget... (læs mere)

• Det store bedrag - intro til kampagnen

  Den 19. oktober er det præcist 25 år siden, at grundlaget for den første Vandmiljøplan ... (læs mere)

• ET JUSTITSMORD FYLDER 25 ÅR

  Før etableringen af renseanlægget Lynetten i 1980 udledte København slam direkte fra kl... (læs mere)