1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Vender DMU/DCEs Laurentius-ligning forkert?

Udgivet 19. december 2011

Poul Vejby-Sørensen påviste allerede i 1980'erne, at Laurentius-ligningen ikke kan bruges som bevis for, at kvælstofudledning hindrer udbredelsen af ålegræs.

Munkholmbroen_PoulSom bekendt bruger miljømyndighederne den såkaldte Laurentius-ligning til at beskrive sammenhængen mellem udbredelsen af ålegræsset og kvælstofkoncentrationen i vandet. Lavere kvælstofkoncentration siges at give klarere vand, som giver adgang for lyset længere ned til fordel for ålegræsset.

 Forskerne i det tidligere DMU og nu DCE har måttet "erkende, at naturen opfører sig anderledes, end ligningen forudsiger".

 Det er der en ganske god grund til. Ligningen er nemlig overordentlig tvivlsom!

Da "Laurentius-ligningen" blev udviklet i 1994, havde jeg flere år forinden "udviklet" en ligning på basis af "Bæltprojektet" under Miljøstyrelsen, som gennemførtes i 1970'erne. Denne ligning var omtalt i Jyllands-Posten i 1988 og blev endvidere offentliggjort i Tidsskrift for Landøkonomi efter en vandmiljøkonference i maj 1993 i Akademirådet, hvori DMU deltog og i øvrigt forlangte ordstyrerrollen. 

 Til forskel fra Laurentius-ligningen, er min ligning i overensstemmelse med naturens opførsel. Man skal ikke hæfte sig så meget ved tallenes størrelse, men derimod hvilken side af brøkstregen, kvælstof figurerer på.



Ligningen ser således ud:

 Fytoplankton, g C/m2 = -15,8 + 1475 * P(vægt)/N(vægt).

 (R2 = 0,84).

 Det interessante er, at fytoplankton og fosfor er direkte korrelerede, mens fytoplankton og kvælstof er omvendt korrelerede! Altså: Ved en given fosforkoncentration vil stigende kvælstofkoncentration give mindre fytoplankton og dermed større sigtedybde. Det er den omvendte konklusion af, hvad DMU/DCE arbejder efter i Laurentius-ligningen. Så noget trænger til at blive set efter - og har trængt i 25 år!

 Det formodes, at DMU/DCE kun har søgt efter en korrelation mellem kvælstof og sigtedybde, for at få bekræftet en allerede antaget teori. Men det er ikke til at vide!

 Konklusionen er, at miljømyndighedernes Laurentius-ligning og ligningen udviklet af Bæltprojektet beskriver virkningen af kvælstof helt modsat hinanden. Som nævnt har DMU/DCE problemer med at få deres ligning og naturen til at passe sammen. Derimod passer min ligning perfekt med praktiske iagttagelser, som bl.a. civilingeniør John Schmidt har dokumenteret i sit arbejde i og omkring Dybsø Fjord ved Næstved. Inden for de aktuelle grænser giver højere kvælstof/fosfor forhold større sigtedybde.

 At det forholder sig sådan, er der mange komplicerede forklaringer på. Men erfaringsmæssigt løber vandmiljøet ind i problemer, når forholdet mellem kvælstof og fosfor falder. Og det gør det jo, når kvælstof begrænses. Så bliver der mere fosfor i forhold til kvælstof, hvilket ifølge aktuel forskning har specifikke virkninger på arternes indbyrdes konkurrence og cellernes funktion, således at væksthastigheden speedes op.

 

Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro  Mail:  pvs@detstorebedrag.dk