Miljøministern ikke bekendt med kemiske målinger af overfladevand
Udgivet 19. december 2011Miljøminister Ida Auken (SF) har aldrig set tal for den kemiske påvirkning af dansk vandløb.
 |
Det Stoe Bedrag har søgt efter kemiske målinger, der kan fortælle os detaljer om udviklingen af kvaliteten i overfladevandet i danske vandløb og i de indre danske farvande, men selv Miljøministeren er ikke bekendt med, om sådanne tal for Danmark overhovedet eksisterer. Og det selvom de kemiske målinger står anført i første linje af EU´s Vandrammedirektiv.
"I Danmark bruger vi faunaklasser, til at måle vandet kvalitet," fortalte Ida Auken (SF) til www.baeredygtigtlandbrug.dk , da ministeren den 15. december havde træffetid i Naturcenter Herstedhøje i Albertslund.
Ifølge Miljøminsteren var det især landbruget, der i sin tid havde presset på for at undgå at de kemiske målinger skulle bruges som rettesnor, da Vandrammedirektivet skulle sættes i søen. Man var foruroliget over nogle alt for høje koncentrationer af eksempelvis okker, og det var stærkt medvirkende til, at vi i Danmark valgte at bruge Dansk Vandløbs Faunaindeks som indikator i vandmiljøet. Her kigger man på udbredelsen af forskellige organismer, der lever i de forskellige vandløb, i stedet for at bruge præcise kemiske målinger.
Problemet er imidlertid nu, at fauna og insekter ikke giver nogle præcis indikationer af, om der forefindes en lang række gifte i vandet. Gifte som ofte kommer fra husholdninger, hospitaler og rensningsanlæg. Gifte som ikke stammer fra landbruget, men som man ikke ved ret meget om udbredelsen og konsekvenserne af, og med en øget afvanding fra byzonerne er disse gifte et stadig større problem.
DCE måler kun for næringsstoffer
Den 29. november spurgte Det Store Bedrag direktør i DCE (Dansk Center for Miljø og Energi), Kurt Nielsen, om der ville være ræson i at gå over til at måle vandets kvalitet på kemi, som der er lagt op til i Vandrammedirektivet.
"Jeg ved ikke, hvad du mener med kemi. Vi måler på
næringsstoffer, så hvis du kalder det kemi, så gør vi det sådan
set. Der er nogle parametre, som man kan anvende som
indikatorer. Der er næringsstoffer nogle af dem, og ålegræs
er en biologisk indikator, ligesom andre biologiske
indikatorer."
Det Store Bedrag arbejder på at få adgang til de kemiske data, der findes om vandmiljøet i Danmark, så man - en gang for alle - kan få klarhed over, hvor meget af den aktuelle forurening af vandmiljøet, der reelt stammer fra landbruget.
En af grundene til at man i EU Vandrammedirektivet valgte at bruge kemi som mål for kvaliteten af vandmiljøet, var, at det skulle være overskueligt at sammenligne forholdene imellem medlemsstaterne. Så hvis ikke Danmark ligger inde med de kemiske målinger, så opfordrer Det Store Bedrag til, at målingerne tages nu, så vi kan få vished om den sande tilstand i de danske vandløb samt se hvordan kvaliteten af vandet er i forhold til de øvrige EU medlemslande.
Ålegræs duer ikke som indikator
 |
I allerførste linje af EUs Vandrammedirektiv står skrevet, at medlemsstaterne skal bedømme overfladevandets kvalitet på baggrund af målinger af kemien i overfladevandet, men det har man valgt ikke at gøre i Danmark. I Danmark har vi valgt at gøre brug af en smutvej i direktivet. En smutvej, der siger, at de enkelte medlemslandsstater kan vælge at bruge andre mål, hvis man mener, at man har opbygget en viden om andre forhold end de kemiske, som kan bruges som en præcis indikator. Herhjemme har udbredelsen af ålegræs været den foretrukne indikator, da man siden begyndelsen af 1900´tallet har holdt øje med forekomsterne af den saltvands-afhængige plante.
Siden NPO Redegørelsen så dagens lys i 1984 har vi i Danmark regnet med, at der er en direkte sammmenhæng imellem udbredelsen af ålegræs og vandets indhold af kvælstof. Tesen har været, at hvis kvælstofkoncentration steg, så ville ålegræsset forsvinde proportionalt hermed.
Den tese har danske forskere sat al deres lid til, indtil NOVANA rapporten (Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen) i sidste uge så dagens lys. I den nye rapport skriver en række danske forskere, at der ikke er kommet en større udbredelse af ålegræs i perioden 1989 til 2010 selvom den udvaskede mængde kvælstof er blevet halveret i perioden. Altså må man udlede, at ålegræs ikke er den præcise indikator for vandmiljøet, som man ellers har anset den for at være.
Af Jakob Tilma, jti@detstorebedrag.dk
