1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

DCE sår tvivl om ålegræs som indikator i vandmiljøet

Udgivet 9. december 2011

DCE kan ikke se sammenfald imellem udviklingen i udbredelsen af ålegræs og mængden af kvælstof i vandmiljøet. Det skriver DCE i den nye NOVANA-rapport.

 Alegræs

I den netop offentliggjorte NOVANA-rapport fra DCE (Nationalt center for miljø og energi) skriver forskerne, at til trods for at vandmiljøet har fået tilført betydeligt mindre kvælstof i Danmark, så har det ikke betydet en opblomstring af ålegræs.

Ålegræs er ifølge direktør for DCE, Kurt Nielsen, den mest præcise indikator for et godt vandmiljø i Danmark, men en analyse af udbredelsen af ålegræs i Danmark foretaget fra 1989 til 2010 sår nu tvivl om, hvorvidt ålegræs kan bruges som en præcis indikator i vandmiljøet. I NOVANA-rapporten konkluderer forskerne:

"Mod forventning afspejler udviklingen i ålegræssets dybdegrænse således ikke det faktum, at kvælstofkoncentrationen i fjorde og kystnære områder generelt er halveret siden 1989."

Forskerne skriver også, at den manglende udbredelse formodentlig skyldes, at vandet ikke er blevet mere klart siden 1989 i hverken de åbne farvande eller i fjordene.

Hent NOVANA-rapporten ved at klikke her


Kurt Nielsen ser ingen forbedringer

NOVANA-rapporten beskriver tillige med, at der er sket forbedringer i vandmiljøet, hvor der generelt er stor fremgang for bunddyrene i de danske farvande. Konklusionerne står i skarp kontrast til de udtalelser, som DCE´s direktør, Kurt Nielsen, den 29. november fremkom med på Danmarks Naturfredningsforenings Hummerkonference på Christiansborg. Her udtalte direktøren:

 "Selv om landbruget siden midt af 80érne næsten har halveret udledningen af kvælstof og fosfor til de danske fjorde, er deres tilstand ikke forbedret nævneværdigt. DCE´s undersøgelser viser også, at vandkvalitet i vandløbene heller ikke har ændret sig til det bedre siden 2003." 

På trods af NOVANA-rapportens konklusion, så afholdt Kurt Nielsen sig den 29. november ikke fra at fremhæve ålegræs som den bedste indikator til måling af vandkvaliteten i de danske farvande:

"Det er DCE´s opfattelse, at ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkvaliteten i havet. Vi kan se, at ålegræsset er så godt som stoppet med at gro langs kysterne, fordi vandet er uklart, som følge af udvaskning af kvælstof fra landbruget. Vi har derfor regnet ud, at udledningen af kvælstof skal nedbringes med omkring 30.000 ton kvælstof inden 2015."

Det har hidtil været DCE´s antagelse, at en begrænset udledning af kvælstof ville medføre en betydelig opblomstring af ålegræs. Denne opblomstring er ifølge DCE´s egen NOVANA-rapport udeblevet, og der synes derfor ikke at være belæg for at bruge ålegræs som indikator i vandmiljøet.

 

Af Jakob Tilma jti@detstorebedrag.dk og Justinus Johannesen  jujo@detstorebedrag.dk.