1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

Det dominerende og langvarige problem i dansk miljøpolitik er, at myndighederne i snart 30 år har forudsat, at den såkaldte minimumslov (Justus von Liebig, 1855) kan anvendes ved udformning af strategien for forbedring af vandmiljøet. Men dette er langt fra tilfældet.

Minimumsloven, der udtrykker, at plantevæksten (algerne) begrænses af det næringsstof, der er mindst af i forhold til behovet, gælder i kontrollerede laboratorieforsøg med en veldefineret planteart og et veldefineret næringskrav. Men i vandmiljøet findes mange forskellige arter med vidt forskellige næringskrav. Endvidere er der stor interaktion mellem fødenettet og forholdene i vandmiljøet, når det drejer sig om fuld skala, hvorimod dette ikke er tilfældet i laboratorie-skala. Derfor er det en katastrofal fejl at overføre teorien fra minimumsloven til vandområderne og hele det marine økosystem.

Forkert prioritering
Fejltagelsen har betydet, at myndighederne har prioriteret dansk vandmiljøindsats forkert i 27 år. Fejlen er så basal, at den griber ind i næsten alle tiltag, der vedrører vandmiljøet - inklusive vandplaner og randzoner.

 For eksempel har Miljøministeriet i alt for høj grad set stort på fosforudledningen fra by-/husspildevand op gennem slutningen af 1900-tallet i den tro, at bare, man kunne begrænse landbrugets kvælstof, kunne man også begrænse algevæksten og dermed iltsvind fra rådnende alger.

Men denne teori indeholder to afgørende fejl: 

1)     Man kan ikke begrænse algevækst med afkortning af kvælstofforsyning. Økosystemet skaffer sig nemlig kompenserende kvælstof fra atmosfæren. Kommer forholdet mellem kvælstof og fosfor væsentligt under vægtforholdet 7:1 ("Redfield-forholdet"),  fremmes livsbetingelserne for kvælstoffikserende cyanobakterier (blågrønalger), der bringer kvælstof fra atmosfæren til vandmiljøet, men samtidig fører til et dårligere vandmiljø, fordi de ikke indgår i fødekæden, men rådner (iltsvind).

 2)     Når myndighederne søger at begrænse kvælstofudledningen, hvor de definerer kvælstofbegrænsning, betyder det, at N:P-forholdet sænkes netop der, hvor det i forvejen er for lavt. Herved gribes uheldigt ind i hele vandsystemets fødenet, fordi lavt N:P-forhold (meget P i forhold til N) fremmer små-cellede (P-elskende) hurtigt-voksende alger uden værdi i fødekæden (dvs. forrådnelse, iltsvind). Derimod fremmer højere N:P-forhold (meget N i forhold til P) de stor-cellede (N-elskende) langsomt-voksende og proteinrige alger med stor værdi for fødekæden (dvs. fortsætter videre i fødekæden). Et sundt vandmiljø forudsætter således, at N:P-forholdet stabiliseres inden for den såkaldte Redfield-zone, der er et bånd omkring vægtforholdet 7:1. 

Forkert strategi
Miljøministeriets mangeårige fejlræsonnement har ført til groteske initiativer, idet myndighederne har forsøgt (og stadig forsøger) at tackle overforsyningen af fosfor med begrænsning af kvælstof. Dette har selvfølgelig ikke givet de ønskede resultater, men medført milliardomkostninger for samfundet og betydelige ødelæggelser af landbrugsproduktionen. 

Miljøministeriet kæmper forgæves mod økosystemet
N:P-forholdets og Redfield-båndets betydning illustreres i figuren, der viser vandets bevægelse ned gennem vandsystemet og den tilhørende "normal"-udvikling i N- og P-koncentrationerne og dermed N:P-forholdet.

Når afstrømningsvandet i vandløbene (figurens øvre del) tilføres relativt mest fosfor (P) fra spildevand, sænkes N:P-forholdet, så det i kystvandene (til højre i figuren) når ned under "Redfield Comfort Zone". I de kystnære vande denitrificeres N, så N:P-forholdet sænkes yderligere (figurens "sydøstlige" område). Herefter tager mineraliseringen og sedimentationen af fosfor (P) fart og bringer N:P-forholdet op i "Redfield Comfort Zone", når vandet strømmer ud til det åbne hav. Økosystemet bringer så at sige balancen i retning af Redfield-forholdet. 

Men den danske miljøstrategi går i den modsatte retning: Hvor N:P-forholdet er under ca. 7:1 (gælder i stort set alle danske fjorde og kystvande), betegnes området som "kvælstofbegrænset", og strategien går ud på yderligere begrænsning af N-udledningen, hvilket vil sænke N:P-forholdet. Strategien gør altså det omvendte af økosystemets naturlige regulering ved at tvinge N:P-forholdet nedad (længere væk fra "Redfield Comfort Zone"). Det fører både til dårligere vandmiljø og til en evig kamp mod økosystemet - i realiteten en nutidig udgave af "Danaidernes Kar". 

Forkert medicin i overdosering
Dansk miljøpolitik befinder sig midt en skandale, som kun vokser, som tiden går, hvis den fortsat ignoreres. Miljøministeriet kan naturligvis ikke "overmande" økosystemets funktion med naive N-begrænsninger, der i bedste fald er virkningsløse - i værste fald forringer vandmiljøet,  fordi N:P-forholdet bringes længere væk fra "Redfield Comfort Zone".

 Miljøministeriet har simpelt hen ordineret en forkert medicin i 27 år. Og da den naturligvis ikke hjalp, satte man doseringen op i vandmiljøplan efter vandmiljøplan og nu igen i vandplanerne.

Kun én virkning er sikker: Fødevareproduktionen, beskæftigelsen, landbrugserhvervet og samfundsøkonomien rammes knusende hårdt.

Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen

• Miljø-mismanagement i 27 år

  Det dominerende og langvarige problem i dansk miljøpolitik er, at myndighederne i snart... (læs mere)

• Miljøskandalen har overlevet tre årtier

  Rapporten fra Natur og Landbrugskommissionen har fået den forvirrende titel ”Natur og L... (læs mere)

• Grænseværdien for Nitrat-N er 11,3 mg/l

  I Danmark har langt de fleste vandløbet indhold af nitrat, der ligger markant under gr... (læs mere)

• Danske forskere er afhængige af politikerne

  ”Det er ikke rimeligt at fortsætte dette illusionsnummer. Regeringen bør i stedet overv... (læs mere)

• Dansk vandmiljøforskning gennem 25 år: Topstyring og bund...

  Man vinder ikke en konflikt med økosystemet - heller ikke, hvis vi fortsætter i endnu 2... (læs mere)

• Kvælstof, fosfor og ålegræs - ny dagsorden på vej

  Når den danske miljøstrategi specielt sigter imod at begrænse N og dermed sænke N/P-for... (læs mere)

• Kvælstof i vandløb er et gammelt stridsemne

  Oceaner af danske målinger viser, at baggrundsudsivningen fra naturarealer er stort set... (læs mere)

• Vismænd havde ikke belæg for kvælstof-udtalelser

  Alle tallene vedrørende kvælstof og miljø i "Økonomi og miljø 2012" er hentet direkte f... (læs mere)

• Kvælstofindholdet i danske vandløb uændret siden 1992

  Selv om dansk landbrug har mere end halveret udledningen af kvælstof til vandmiljøet, s... (læs mere)

• Signalforvirring og papegøjesnak

  Poul Vejby-Sørensen mener at vi i Danmark har en miljøpolitik, der ikke passer til virk... (læs mere)

• Danmark tvinges til at fjerne fosfor fra vaskemidler

  Fra juni 2013 skal EU-landene reducere fosforindholdet per vask i en vaskemaskine til 0... (læs mere)

• David Schindler fortæller om eutrofiering

  Professor i økologi ved Alberta University, Edmonton, mener ikke man kan løse problemer... (læs mere)

• En miljøskandales anatomi

  Gennem årene har den forkerte, men ”hellige” strategi medført groteske krav for langt o... (læs mere)

• Dansk vandmiljøpolitik: En supertanker på kollissionskurs

  Imens FN opfordrer til at udvide fødevareproduktionen i hele verden, er Danmark i færd ... (læs mere)

• Vandplanerne er en katastrofe i slowmotion

  Ny viden underbygger, at vandplanerne er en katastrofe i slow motion (læs mere)

• Vender DMU/DCEs Laurentius-ligning forkert?

  Poul Vejby-Sørensen påviste allerede i 1980'erne, at Laurentius-ligningen ikke kan brug... (læs mere)

• DCE sår tvivl om ålegræs som indikator i vandmiljøet

  DCE kan ikke se sammenfald imellem udviklingen i udbredelsen af ålegræs og mængden af k... (læs mere)

• Vandplaner vil sænke kvælstofniveau i fjordene til under ...

  Tidligere seniorforsker ved DHI Flemming Møhlenberg mener, at man med Vandmiljøplanerne... (læs mere)

• Fokus på fosfor kan spare 90% på miljøindsatsen

  Ved at fokusere på udledningen af fosfor, frem for kvælstof, kan Danmark spare 90 proce... (læs mere)

• Landbruget slipper for yderligere stramninger

  Miljøminister Ida Auken, (SF) har besluttet, at landbruget slipper for at skulle reduce... (læs mere)

• Begrænsning af kvælstof forbedrer ikke vandmiljøet

  ”Der findes ingen forskningsresultater i hele verden som entydigt beviser, at vandmiljø... (læs mere)

• Daniel Hansson: Landbruget er ikke den store skurk

  Danmark har nu i en lang årrække brugt milliarder i kampen for et bedre miljø, men har ... (læs mere)

• Miljøministern ikke bekendt med kemiske målinger af overf...

  Miljøminister Ida Auken (SF) har aldrig set tal for den kemiske påvirkning af dansk van... (læs mere)

• Palle Nielsen: Iltsvindet er ikke forsvundet endnu

  Den 6. oktober 1986 hev Palle Nielsen et net fyldt med døde bunddyr op fra havbunden no... (læs mere)

• Peter Pagh (KU): Vandmiljøhandlingsplanerne har haft begr...

  ”Vandmiljøhandlingsplaner har kun haft en ubetydelig virkning på miljøområdet, og det e... (læs mere)

• Dansk N-strategi holder ikke vand

  Vandmiljøet er som bekendt en kompliceret sag, hvor mange elementer spiller ind. Men i ... (læs mere)

• Kvælstoffrit vand farligt for hunde

  Giftige blågrønalger trives i vandløb med mangel på kvælstof. Giften har allerede taget... (læs mere)

• Det store bedrag - intro til kampagnen

  Den 19. oktober er det præcist 25 år siden, at grundlaget for den første Vandmiljøplan ... (læs mere)

• ET JUSTITSMORD FYLDER 25 ÅR

  Før etableringen af renseanlægget Lynetten i 1980 udledte København slam direkte fra kl... (læs mere)