1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Om Det Store Bedrag

Det Store Bedrag er en kampagne, der har til formål at få revurderet grundlaget for Vandmiljøplan I, Vandmiljøplan II og Vandmiljøplan III.

Igennem 25 år har en række danske forskere gjort kvælstof til den miljøskurk nummer ét, selvom internationale forskere i årevis har erklæret kvælstofbekæmpelsen for en død sild, når målet er at skabe et idéelt miljø for planter, dyr og mennesker.

EU Kommissionen har i august 2011 med rapporten "Long term change of nutrient concentrations of rivers discharging in European seas" konstateret, at på trods af reduktion i mængden af næringsstoffer fra landbruget og punktforurening fra byerne i store del af Europa, så  har en mindsket kvælstofudledning en meget begrænset effekt på vandkvaliteten i de indre europæiske, og danske, farvande. 

Det Store Bedrag er et opråb til journalister, forskere, politikere og danskere i almindelighed. Danmark har i løbet af de sidste 25 år brugt mere end 100 milliarder kroner på en fejlslagen miljøindsats, som har ført til en dårligere vandkvalitet i de danske farvande og en ulige konkurrencesituation for danske landmænd.