1986

1986

TV-optagelser af jomfruhummere, der er døde som følge af iltsvind, fra Gilleleje den 6. oktober fører til en TV-debat den 19. oktober mellem direktøren for Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren.

Debatten medfører, at Folketinget den 18. november gennemfører en stor vandmiljødebat.

1987

1987

Fortsat iltsvind fremskyndede nye indgreb, og Folketinget vedtog den første vandmiljøplan (VMP I).

Udledningen af fosfor fra spildevand skulle reduceres med 80%, og kvælstof - også fra landbrugets marker – skulle reduceres med 50%.

Landbruget skal skære 130.000 tons af kvælstofudledningen.

1991

1991

Da man vurderede, at nedskæringen på de 130.000 t ikke som planlagt kunne nås inden 1993, blev indsatsen strammet op i form af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget”.

1995-96

1995-96

Kvælstofudvaskningen i landbruget var kun reduceret med mindre end halvdelen af det planlagte.

Industri og byer havde nået deres mål.

1998

1998

For at nå målene for landbrugets kvælstof blev kravene atter skærpet med ”Vandmiljøplan II” (VMP II).

Det betød skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug og flere våde enge.

2000

2000

En midtvejsevaluering af vandmiljøplanerne viste et mærkbart fald i udvaskningen af kvælstof.

Denne udvikling er fortsat. Målinger i 86 danske vandløb 1989-2004 viste, at der i 72 af dem er sket et markant fald i kvælstoftabet fra markerne og transporten af kvælstof gennem vandløbene ud til havet: I gennemsnit var faldet ca. en tredjedel.

2004

2004

Med ”Vandmiljøplan III” (VMP III) blev der endnu en gang skåret i udledningen af kvælstof og nu også fosfor fra markerne.

Planens målsætning, som skal være opnået i 2015, er en 13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til 2003, en halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02 og etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

2009

2009

Med ”Grøn Vækst” planens vandmiljødel blev der stillet krav om yderligere nedbringelse af udledningerne på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor inden 2015.

Danmark skulle inddeles i 23 vandoplande med hver sin individuelle vandplan.

Palle Nielsen: Iltsvindet er ikke forsvundet endnu

Udgivet 18. oktober 2011

Den 6. oktober 1986 hev Palle Nielsen et net fyldt med døde bunddyr op fra havbunden nord for Sjælland. Det blev startskuddet til Vandmiljøplanerne.

8

Seks døde jomfruhummere, som skipper Palle Nielsen fra Gilleleje fangede i det sydlige Kattegat i oktober 1986, blev et særdeles dyrt bekendtskab for dansk landbrug. Utallige stramninger på miljøområdet har indtil videre kostet landbruget og resten af fødevareindustrien et trecifret milliardbeløb.

Til gengæld fik de grønne organisationer med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen vind i sejlene. Det lykkedes nemlig for DN`s daværende direktør, David Rehling i den bedste sendetid den 19. okt. 1986 på DR1, at overbevise familien Danmark og politikerne om, at det var landbrugets udvaskning af kvælstof, som havde slået jomfruhummerne ihjel.


Fæl stank fra bunden

Palle Nielsen siger til www.detstorebedrag.dk, at da trawlet kom ind på dækket, var det fyldt med døde jomfruhummere, fisk og bunddyr, som stank meget fælt. Den fæle stank kom fra slam på bunden, og havde derfor intet som helst med kvælstof at gøre, siger Palle Nielsen.

"Vi kan ikke komme uden om, at der var store områder i det sydlige Kattegat, som var ramt af iltsvind, og der gik også hele 10 år inden, vi igen kunne begynde at fange jomfruhummere i de hårdt ramte områder. Men iltsvindet er ikke helt forsvundet endnu til trods for de mange vandmiljøplaner, siger Palle Nielsen.

Alligevel er det lykkedes de grønne organisationer med en intens kampagne, at overbevise politikerne og forskerne om, at det var kvælstof fra landbruget, som slog hummerne, fiskene og alle de andre bunddyr ihjel.

Her 25 år efter at de døde jomfruhummer ryddede alle forsider og landbruget forgæves har kæmpet med at overbevise politikerne om, at miljødebatten i en lang årrække har kørt i det forkerte spor, er DN og de grønne organisationer vokset med flere hundrede tusind medlemmer. Samtidig er deres synspunkter og holdninger i miljødebatten blevet mere og mere hadske mod landbruget og fødevareindustrien.

 

17

Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug 

 jujo@baeredygtigtlandbrug.dk